Lise D Interiors er en lille familievirksomhed, der ud over mig selv består af min mand Jesper og vores labrador Albert. Vi bor i Havrebjerg på Vestsjælland i et skønt bindingsværkshus med stråtag fra 1880, midt i den smukkeste natur. Efter i mange år at have drømt om at dele min passion for boligindretning og unikt interiør til det smukke, personlige hjem, slog jeg så i 2025 endelig dørene op til min webboutique.

Min stil er inspireret af naturens skønhed og vores mange rejser. Den blander boheme-elegance med botanisk inspiration tilsat lidt moderne rustik og udtrykker på én gang moderne trends og tidløs elegance.

I lande som for eksempel Frankrig og Portugal finder vi ofte unikke producenter og fantastiske interiørskatte, inspireret af toner fra nord til syd i Europa og af Marokko og Indiens smukke farvepaletter. Producenter, der ligesom os synes, at kvalitet, etisk ansvarlighed og gode arbejdsvilkår betyder noget.

Det er vigtigt for os, at du får en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, når du handler med os. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi er på telefonen alle hverdage fra kl. 10-20 og i weekenderne fra kl. 10-12. Når du har fri og i ro og mag har tid til at finde lige netop det, du drømmer om.

Varme hilsener

Lise

KONTAKT OS BESØG SHOPPEN

Teamet

BAG LISE D

Lise

Jesper

Albert

Besøg os på Facebook og Instagram og bliv en del af Lise D familien. Vi ser frem til at dele vores passion for boliginteriør med dig!

Facebook Instagram